Niels Christoffersen - HUNDE NIELS
"For år tilbage mødte jeg Niels C. på Gisselfeldt jagterne.
Niels efterapporterede gerne på såter hvor vi manglede nogle anskydninger og det var /er ikke så få fugle han finder med sine hunde.
Da Niels også var interesseret i labradorer efter markprøvelinier aftalte vi at han skulle have en hvalp fra det sidste kuld som Gameflight GOSS blev far til og det blev Balbirnie ICE, som er halvsøster til adskillige FTCH. "
Hunde Niels' CV
Min jagthundeinteresse har givet mig stribevis af spændende udfordringer gennem årene:
- Jeg fik min første Labrador i august 1979
- Den blev trænet som redningshund 1980-82
- Jeg fik min anden Labrador - Hesselholts Mallard - i juni 1988
- Mallard blev 4. unghundemester på Løvenholm gods i august 1989
- Jeg har været legitimeret schweisshundefører siden 1990
- Jeg vandt eliteschweiss prøven med Hesselholts Mallard i 1990 og med hans søn Diver Junior i 1995
- Jeg har siden 1990 haft fem hunde i schweiss registeret
- Jeg træner for tiden den, der gerne skulle blive min 6. schweisshund
- Jeg har været apportør på adskillige Sydsjællandske godser i 25 år
- Jeg er formand for DRKs sporudvalg
- Jeg har siddet i Schweisshundeudvalget på Kalø - for DRK
- Jeg er uddannet schweissdommer i DKK
- Jeg har siddet i DKKs schweissudvalg - for DRK
- Jeg har afholdt alle typer schweissprøver for DRK og DKK siden starten af 90èrne
- Jeg havde ansvaret for udarbejdelsen af DRKs Vildsporprøve reglementet
- Jeg stod bag ide og oplæg til DRKs Vildtspor championatet
- Jeg var bestyrelsesmedlem i DRK i den periode, hvor vi udarbejdede og implanterede Vildtsporprøve reglementet
- Jeg har afholdt alle typer vildtsporprøver i DRK
- Jeg har afholdt vildtsporkurser rundt om i landet
- Jeg har holdt stifinder- og prøveleder kurser i forbindelse med implanteringen af vildsporprøverne i DRK
- Jeg har været instruktør på såvel apporterings- som sporkurser i DRK
- Jeg var en af arkitekterne bag DM for vildtsporhunde. En ny måde at ”tænke” spor på, der siden har dannet skole for både Dansk schweisshunde forenings eliteprøve, DKKs eliteschweissprøver fra 2014, samt for flere af specialklubberne i DKK
- Jeg har løbende, siden 1990, skrevet artikler til diverse klub- og forenings blade om emnet schweisshunde og sportræning. Ligesom jeg har holdt en lang række foredrag i DJs lokal afdelinger, i DKKs specialklubber og regioner, samt flere private organisationer bl.a. Rotary
- Jeg fik godkendt mit ideoplæg på DR TV-båndværkstedet, det blev til udsendelsen ”Når der går vildt til”, om schweisshundens arbejde i forbindelse med påkørsler af vildt i trafikken
- Jeg har lavet en oplysnings video om ”Den arbejdende schweisshunde” for DJ til brug på messer og ved foredrag
- Jeg fik ansvaret for at udvikle og optimerer apportør-teamet på et af NV-Sjællands største godser. Jeg har efterfølgende over en 5-årig periode haft ansvaret for at apportør-teamet kunne løfte deres del af opgaven under de store fasanjagter på nævnte jagtejendom
- Jeg har jævnligt lavet opvisninger med både apporterende - og schweisshunde ved forskellige events: på Gisselfeld Kloster, på Roskilde dyrskue for DJ, under DJs publikumsjagter på Rosenfeldt, Ledreborg, samt Antvorskov kasserne.